Om mig

Mit navn er Sussi Tange, og jeg brænder for at skabe forståelse for det, kroppen fortæller os.

Gennem hele mit arbejdsliv har jeg været optaget af sammenhængen mellem krop, sanser, nervesystem, følelser, relationer og adfærd. Alt for ofte møder jeg mennesker, hvis handlinger bliver misforstået eller forklaret ud fra det, der kan ses på overfladen. Min erfaring er, at der næsten altid ligger en mening bag adfærden, hvis vi er nysgerrige nok til at lede efter den.

I Tange Coaching arbejder jeg med kroppen som et pædagogisk redskab. Jeg tager afsæt i viden om seksualitet, sanseintegration, neuropædagogik, traumer og nervesystemets betydning for trivsel og udvikling. For mig hænger krop og psyke uløseligt sammen. Når mennesker oplever stress, mistrivsel eller overbelastning, viser det sig ofte gennem kroppen længe før, det kan sættes ord på.

Mit mål er ikke blot at skabe forståelse, men også at omsætte viden til konkrete handlemuligheder, der kan mærkes i hverdagen. For når vi forstår kroppens signaler, sansernes betydning og nervesystemets sprog, åbner der sig ofte nye veje til trivsel, udvikling og relationer.

Tange Coaching – med kroppen som kompas og mennesket i centrum. 

"Sans for det hele menneske – også når det handler om seksualitet."

Seksualitet er en del af livet – også i vores faglighed

Jeg tilbyder fagpersoner og organisationer professionel vejledning, undervisning og supervision i arbejdet med seksualitet, sansning og adfærdsforståelse.

Jeg understøtter i at arbejde med komplekse problemstillinger med et fagligt fundament i krop og relation som fagligt værktøj. 

Målgruppe: Kommuner, regioner, NGO'er, specialtilbud og socialpsykiatrien – med fokus på:

  • Mennesker med udviklingshandicap

  • Neurodivergente (fx autisme, ADHD)

  • Ældre med demens

  • Personer med psykiske vanskeligheder

"Når vi arbejder med krop og kontakt, skaber vi ro og retning."